print.php?par_id=155&amp%3Blink_id=958&link_id=963

Fakta

Hvem er Dansk Krisekorps A/S?
Dansk Krisekorps har eksisteret siden 1994 og er en ejerledet virksomhed med en professionel bestyrelse. Vores medarbejdere er højtuddannede og har lang erfaring med at håndtere akutte og ubehagelige situationer som røveri og overfald, eller trusler og konflikter.

Brancheorganisationer, detailhandelen samt transportsektoren hører til Dansk Krisekorps store kunder.

Læs mere på www.danskkrisekorps.dk

Psykologisk krisehjælp

Dansk Krisekorps - telefon 7022 7610

Som medlem af Danske Guldsmede og Urmagere har du adgang til professionel:

  • Krisehjælp ved akutte hændelser i arbejdslivet
  • Psykologisk bistand ved vanskelige livsomstændigheder og stress, som påvirker arbejdsindsatsen
  • Konsulent bistand ved udarbejdelse af krise- og beredskabsplaner
  • Uddannelse af ledere og medarbejdere med henblik på at håndtere krise og konfliktsituationer.

Aftalen med Dansk Krisekorps gælder både indehaver og medarbejdere.

Hvornår vil du kunne få brug for Dansk Krisekorps?
Når det ubehagelige og uventede sker. Hvis I får indbrud, røveri, hvis der sker ulykker og overfald eller I kommer ud for andre ubehagelige oplevelser, hvor der er brug for akut krisehjælp. Det kan også være til psykologisk rådgivning i forbindelse med mistrivsel, konflikter, ubehagelige kundeoplevelser mv.

Hvad kan du regne med?
Hvordan rekvireres hjælpen
Hvordan betaler du?

Du kan regne med, at vores akutte beredskab står klar 24/7 365 dage om året. På telefon 7022 7610 kan du ringe ind og få hjælp med det samme.

Vi kan også sende en af vores psykologer indenfor 1-6 timer eller indenfor det første døgn. Via telefon eller face to face vil den erfarne krisepsykolog gennemføre de interventioner, som er nødvendige. Der vil blive aftalt opfølgning i gruppe eller for den enkelte.

Du kan også regne med at få en god samtale med en erfaren medarbejder, hvis du ringer på vores kontor telefon 7022 7612 mellem kl. 09.00-15.00 på hverdage.

Hvis du sender en mail på info@danskkrisekorps.dk vil der blive svaret max inden for et hverdagsdøgn og ofte meget hurtigere.

Alle arbejdsskadesager og forsikringssager, kører efter lovens forskrifter og policens indhold. Efter en voldsom hændelse er ansatte i Danmark berettiget til hjælp. Der anlægges en sag og du er herefter berettiget til psykologhjælp. Uanset hvilken forsikring du er dækket af, har du mulighed for at aftale med din forsikring, at du selv at vælger, hvilket firma der skal hjælpe dig. Det kan i rigtig mange tilfælde være en fordel at rekvirere et firma, der har branchekendskab.

Ofte er ejere ikke dækket af den lovpligtige arbejdsskade forsikring. Det kan blive et problem i det øjeblik, man som ejer får brug for hjælp. Derfor er det vigtigt, når hjælpen skal købes, at prisen er aftalt på forhånd. Det er den i den aftale, der er indgået mellem Guldsmedefagets Fællesråd og Dansk Krisekorps.