print.php?par_id=178&link_id=1086

Fakta

Kontakt:
Guldsmedebranchens sekretariat
Tlf +45 4583 5211
email: info@guldsmed.dk

ForbrugerNyt

Klagevejledning - det nye forbrugerklagesystem

1. oktober 2015 trådte et nyt forbrugerklagesystem i kraft.

Nyt er bl.a., at du ved en konkret tvist - hvis en forbruger har klaget til dig og du ikke er enig i klagen - skal oplyse forbrugeren om, at der kan klages til Forbrugerklagenævnet. Oplysningerne skal gives på skrift fx i en e-mail og i fysiske butikker ved at udlevere en klagevejledning til forbrugeren på papir.

Fysiske butikker - din oplysningspligt
Forslag til formulering af klagevejledning:

Kære kunde

Du kan klage til Forbrugerklagenævnet enten online eller ved at kontakte:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon 4171 5000
kfst@kfst.dk
www.forbrug.dk

Forretninger med webshop/hjemmesiden - din oplysningspligt
Har du en hjemmeside skal klagevejledningen med Forbrugerklagenævnets adresse mv. oplyses på hjemmesiden fx under generelle handelsbetingelser eller kundeservice.
 
 
 

Hvad kan du skrive på bonrullen

Guldsmedebranchen er som resten af detailhandlen også ramt af stigende krav fra forbrugerne og dermed flere klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 
Mange medlemmer har efterspurgt et forslag til tekst, som kan trykkes på bonrullerne. 
 
Vi videregiver her til inspiration et forslag fra firmaet Norriq, men kan selvfølgelig ikke garantere, at det vil holde i en eventuel forbrugerklagesag.
 
Præcisering: På baggrund af henvendelser på nyhedsbrev fra 25. april 2013 vil vi gerne præcisere, at hverken Forbrugerstyrelsen eller eksterne advokater vil give en juridisk vandtæt formulering af bonrulle tekst. Nedenstående tekst er derfor til inspiration.
 
Tillykke med dit nye smykke / ur. Inden du tager dit nye smykke / ur i brug, bør du gennemlæse denne produktinformation.

Bytte og Returservice: Alle smykker og ure vil vise tegn på slitage ved almindeligt brug. Alle typer overflader og finish (blank, mat, hamret o. lign.) vil ændre udseende, som følge af denne slitage. Alle overfladebelægninger (forgyldning, rhodinering, oxidering o. lign.) vil med tiden forsvinde som følge af denne slitage. Graden af denne slitage er bestemt af, hvor meget smykket / uret bliver brugt. Smykket / uret skal anvendes med skyldig hensyntagen til produktets konstruktion. Spinkle, hule og overfladebelagte produkter, tåler kun nænsomt og lejlighedsvis brug. Produkter med sarte materialer (emalje, svarowskikrystal, læder o.lign.) skal ligeledes bruges skånsomt. Kraftige og massive produkter tåler bedre dagligt brug.

Slitage er ikke en reklamationsberettiget fejl eller mangel ved produktet. For at få den længst mulige glæde af dit smykke / ur, anbefaler vi:

  • at du ikke bærer dit smykke / ur når du sover, bader, dyrker sport, er ved stranden, laver havearbejde og andre lign. aktiviteter.
  • at dit smykke / ur ikke udsættes for parfume, hårlak, bodylotion, solcreme o. lign. produkter med kemisk indhold, der kan påvirke smykkets / urets materialer.
  • at du jævnligt får dit smykke / ur efterset og serviceret. Limninger, knuder, dupninger o. lign. vil med tiden blive opløst, og er kun reklamationsberettiget inden for de første 6 mdr, hvis produktet ikke har været udsat for ovenstående påvirkninger.

Skader opstået ved hændelig uheld (tab, stød, slag, hængt i o. lign.) er ikke reklamationsberettiget. Farveændringer på, og afsmitning fra  metaller, læder o. lign. grundet påvirkning af den individuelle kemiske sammensætning i parfume, creme, sved osv. er helt naturlig og ufarligt. Dette er ikke en reklamationsberettiget fejl eller mangel ved produktet.

Vi bytter gerne indenfor 30 dage fra den angivne dato på byttemærket eller kvitteringen. Vi fremdaterer gerne byttemærket til den dato, gaven skal gives. Vi udbetaler pengene indenfor 8 dage fra den angivne dato på byttemærket eller kvitteringen. Kvitteringen skal altid medbringes.

Varer byttes eller tages kun retur, såfremt varen er ubrugt, og både varen og emballagen er i ubeskadiget stand.

Varer der er specialfremstillede, tilpassede eller graverede, kan ikke byttes og tages ikke retur.

Bestillingsvarer, tidligere ombyttede varer, samt varer solgt til reduceret pris, byttes ikke og tages ikke retur.

Varer købt på tilgodesedler eller i bytte med gammelt guld eller sølv tages ikke retur.

Varer købt på kreditkort tages kun retur ved en tilbageførelse på samme kreditkort. Ved evt. reklamation skal kvitteringen altid medbringes.

Skal smykket / uret videregives som gave, opfordrer vi til, at køber videregiver denne information til modtageren af gaven.