print.php?par_id=178&link_id=1141

Fakta

Program for 21. maj

14.30 Generalforsamling Umagerne
15.30 Kaffe og netværk
16.00 Generalforsamlinger GL/DGU
18.30 Velkomstdrink
19.00 Branchefest og kåring

Se Indbydelse_branchefest_2016.pdf

Branchefest - ĂĄrets butik mv.

Prisuddeling - mere end 110 var med til at fejre branchen

Lørdag den 21. maj var Danske Guldsmede og Urmagere og Guldsmedebranchens Leverandørforening værter ved et brag af en fælles fest for hele branchen på hotel Svendborg i Svendborg. Under festen blev det afsløret hvem, der løb med æren som ”Årets butik”, ”Årets innovator” og "Årets ildsjæl".

Prisuddelingen blev introduceret med stor succes i 2015, og i år byggede branchen videre på det, som nok skal blive en lang tradition, hvor detailister og leverandører sammen fejrer branchen med indstilling af kandidater til og kåringen af ”Årets butik”, ”Årets innovator” og "Årets ildsjæl".

Kriterier for nominering

For at komme i betragtning til en af de priserne skal man nomineres af kolleger i branchen, hvilket gør udnævnelserne ekstra attraktive og attråværdige.

Prisoverrækkelsen

Overrækkelsen fandt sted ved den fælles branchefest lørdag den 21. maj 2016 på hotel Svendborg, Fyn.
Se hvem, der vandt her

Udnævnelsen som ”Årets butik 2016” gives til en butik, der på særlig vis har skabt opmærksomhed på smykker og ure i nærmiljøet: Det kan være gennem trafikskabende vinduer, exceptionel kundeservice, gode kunde-events eller en butik som på anden måde har gjort en forskel i detailleddet.

Årets butik får foruden hæderen og klapsalver få overrakt et diplom og en gavecheck på kr. 5.000.

 

Årets butik 2016 er sponseret af: EM Interieur ApS

Udnævnelsen af ”Årets innovator 2016” gives til en butik, en leverandør eller en enkeltperson, der har gjort sig særligt fortjent til denne hæderspris, fordi vedkommende har udviklet et produkt (smykke, ur eller korpus), et koncept eller andet, der inden for det seneste år har medvirket til at øge opmærksomheden hos forbrugerne og/eller øge salget i branchen betydeligt.

Innovationsprisen 2016 vil udover hæder bestå af et diplom og en gavecheck på kr. 5.000.

  Årets innovator 2016 er sponseret af: Guld- og Sølvvarefabrikantforeningen

Udnævnelsen af "Årets ildsjæl 2016" gives til en person som qua sine personlige egenskaber og engagement brænder for branchen og som gør en forskel. Det kan fx være ved den ekstraordinære indsats i dagligdagen, sit smittende humør, sin ihærdige arbejdsindsats eller sin utrættelige optimisme og loyalitet for branchen.

Ildsjælsprisen 2016 vil udover hæder bestå af et diplom og en gavecheck på kr. 5.000.

  Årets ildsjæl 2016 er sponseret af: HDI Danmarks Guldsmedeforsikringen

De tre juryer

Med i de tre juryer er bestyrelsesformanden for både Guldsmedebranchens Leverandørforening og Danske Guldsmede og Urmagere, de to branchedirektører og årets sponsor for de tre priser.

Jury - Årets butik
Erling Mortensen, EM Interieur ApS
Ole Rostmose, Carat Smykker og Ure
Søren Lynggaard, Ole Lynggaard A/S
Jens R. Møller, Guldsmedebranchens Leverandørforening
Trine Thorning, Danske Guldsmede og Urmagere

Jury - Årets innovator
Lars N. Henriksen, BNH Kædevarer ApS
Søren Lynggaard, Ole Lynggaard A/S
Ole Rostmose, Carat Smykker og Ure
Jens R. Møller, Guldsmedebranchens Leverandørforening
Trine Thorning, Danske Guldsmede og Urmagere

Jury - Årets ildsjæl
Søren Lynggaard, Ole Lynggaard A/S
Ole Rostmose, Carat Smykker og Ure
Jens R. Møller, Guldsmedebranchens Leverandørforening
Trine Thorning, Danske Guldsmede og Urmagere