print.php?par_id=184&link_id=1181

Fakta

ELITE urmager konceptet er blevet til i samarbejde med firmaet Watch-Matters.com, der står bag en database til registrering af armbåndsure. I databasen kan du bl.a. oprette en online servicebog med historik på uret og automatisk påminde dine kunder om næste service. Databasen fungerer desuden som dokumentation over for forsikringsselskaberne ved tyveri.

ELITE urmager

Bliv Elite urmager – fokus på faglighed for kvalitet

Urmagernes Arbejdsgiverforening har gennem længere tid arbejdet med en autorisation af forretninger med faguddannede urmagere ansat. Vi kalder det ELITE urmager.

ELITE urmagerkonceptet handler om at sætte fokus på kvalitet og faglighed. Men det handler også om at synliggøre overfor kunderne, at de får en helt anden rådgivning og service hos en ELITE urmager, end når de fx handler på nettet. Det afspejler sig naturligt nok i de krav, som Urmagernes Arbejdsgiverforening stiller til en forretning, der ønsker ELITE urmager autorisationen.

En ELITE urmager skal opfylde disse tre krav:

  1. Forretningen skal have mindst én faguddannet urmager ansat/tilknyttet
  2. Urmageren skal have minimum 3 års erfaring som uddannet urmager
  3. Forretningen skal give mindst 2 års garanti på et komplet serviceeftersyn

Derudover skal forretningen være medlem af Urmagernes Arbejdsgiverforening, Danske Guldsmede og Urmagere og oprettet i Watch-Matters.coms database. Nye kunder i Watch-Matters systemet betaler et engangsbeløb på 2.000 kroner ekskl. moms for oprettelse. Ønsker du at anvende Watch-Matters systemet til registrering af nye og brugte ure betales et månedligt abonnement alt efter omfang.

Sådan får du kvalitetsstemplet din forretning
Til ELITE urmager konceptet har vi udviklet materiale til brug i forretningen, i annoncer og på nettet. Materialet består af:

  • Et certifikat i A4, som du kan hænge op i din forretninge synligt for dine kunder
  • En streamer til døren eller vinduet
  • En bordstander i A5 størrelse
  • Et ”stempel” som du kan bruge på nettet eller ved annoncering

For at blive certificeret skal du udfylde og sende os dette skema samt kopi af urmagerens svendebrev og ansættelseskontrakt. Send til info@guldsmed.dk