print.php?par_id=56&link_id=969

Fakta

Bestil materialer i DGU's sekretariat:

Uddannelsesaftale - gratis

Branchens uddannelsesplan - gratis

DGU's elevmappe inkl. branchens uddannelsesplan - 275 kroner ekskl. moms.

Lærebog Guld & Sølv, Uret - medlemspris 675 kroner ekskl. moms. 

Bestil via mail info@guldsmed.dk eller ring på 4583 5211.

Elever/Salgsassistent med profil

Uddannelsen som faglært salgsassistent inden for guld/sølv/ure er et toårigt forløb, der veksler mellem praktisk orienteret uddannelse i en guldsmedeforretning og fire skoleophold på Handelsfagskolen af to ugers varighed. 

Du kan læse mere om selve uddannelsen på Handelsfagskolens hjemmeside. Her finder du bl.a. information om optagelses- og adgangskrav, skoleophold, eksamen og fagprøve.

Kort intro til at tage en elev i lære:

1. Bliv godkendt som praktiksted
Forretningen skal være godkendt som praktiksted for at kunne ansætte og uddanne elever. Første skridt er at rette henvendelse til skolen, som kan vejlede og oplyse om krav til oplæring.  Du kan læse mere om godkendelsesproceduren på Uddannelsesnævnets hjemmeside.

2. Lav en uddannelsesaftale
Du og eleven skal indgå en uddannelsesaftale. Når den er klar, skal du som arbejdsgiver sende uddannelsesaftalen til skolen. Læs mere nedenfor.

3. Udpeg en oplæringsansvarlig
Som arbejdsgiver skal du udpege en oplæringsansvarlig, der er den primære kontakt mellem skolen og arbejdspladsen, og som støtter og vejleder eleven i sit uddannelsesforløb.

4. Udfyld en uddannelsesplan/praktikplan
Næste skridt er udfærdigelse af en uddannelsesplan, så elevens uddannelse kommer i rammer, der sikrer en god uddannelse og et godt forløb for både arbejdsgiver og elev. Læs mere nedenfor.

DGU's elevmappe - et godt arbejdsredskab

På elevområdet har DGU samlet relevant information om uddannelsen til salgsassistent med profil i guld, sølv og ure i en elevmappe  Elevmappen indeholder konkret information og skemaer, som skal benyttes af arbejdsgiveren ved ansættelsen af elever, herunder branchens uddannelsesplan

Elevmappen koster 275 kroner ekskl. moms og kan bestilles i sekretariatet. 

Få styr på begreberne her:

Uddannelsesaftale
Før eleven starter skal elev og forretning indgå en uddannelsesaftale. På Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk kan du finde en elektronisk version af uddannelsesaftalen og vejledning til udfyldelse.

Det er også her, du finder Tillæg til uddannelsesaftalen, der skal bruges, hvis der fx sker ændringer i aftaleperioden og skema til Ophævelse af uddannelsesaftalen, der skal bruges, hvis en af parterne har misligholdt sine forpligtelser.

Uddannelsesplan
Når du ansætter en elev, er du forpligtet til at udarbejde en uddannelsesplan, der tilrettelægger forløbet for elevens uddannelse i forretningen i hele oplæringsperioden. Uddannelsesplanen giver et godt overblik over de forskellige arbejdsopgaver, eleven skal igennem og kan samtidig være et godt redskab til at koordinere den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen til salgsassistent. Uddannelsesplanen hjælper med at holde styr på og overblik over, hvordan det går med alle oplæringsområder og skoleophold.

Eleven skal medbringe sin uddannelsesplan ved hvert skoleophold. 

Hent branchens uddannelsesplan her 

Løn til elever

Butikker, der uddanner elever, skal overholde overenskomsten på området. Dette gælder også for butikker, der ellers ikke har tiltrådt overenskomst. Det følger af erhvervsuddannelsesloven. 

Per 1. marts 2016 er der mellem partnerne aftalt nye satser for elevløn. Satserne er ændret med baggrund i de ændringer, der er sket i uddannelsen som følge af den nye erhvervsskolereform (der trådte i kraft den 1. august 2015). 

Lønnen til elever, der har gennemført det 2-årige grundforløb (HG) eller tilsvarende i henhold til
den erhvervsuddannelseslov, der var gældende før den 1. august 2015 og som gennemfører uddannelsen efter disse regler, udgør:

  pr. 1. marts 2017
kr. pr. md.
pr. 1. marts 2018
kr. pr. md.
pr. 1. marts 2019
kr. pr. md.
1. år 10.720,00 10.902,00 11.088,00
2. år 11.963,00 12.166,00 12.373,00
3. år 13.161,00 13.385,00 13.612,00
4. år 14,257,00 14.500,00 14.746,00

Tillægget til elever, der har studentereksamen m.v., udgør pr. 1. marts 2017 kr. 850,00.


Lønnen til elever, der har gennemført grundforløb efter erhvervsuddannelsesloven, der er gældende fra 1. august 2015, udgør:

  pr. 1. marts 2017
kr. pr. md.
pr. 1. marts 2018
kr. pr. md.

pr. 1. marts 2019
kr. pr. md.

1. år 11.342,00 11.534,00 11.730,00
2. år 12.562,00 12.776,00 12.993,00
3. år 13.709,00 13.942,00 14.179,00


Tillægget til elever, der har studentereksamen m.v., udgør pr. 1. marts 2017 kr. 1.045,00.

Elever indpladseres altid i lønsatserne, så eleven afslutter på højeste trin.

Elever skal i gennemsnit arbejde 37 timer om ugen og må som hovedregel ikke arbejde alene.

Medlemspris på lovpligtig forsikring

DGU har sammen med Detailhandlens Brancher indgået en aftale med PFA om den forsikringsordning, som skal tegnes for elever. Se mere her