print.php?par_id=125&link_id=1082

Fakta

Kontakt:
Guldsmedebranchens sekretariat
Tlf +45 4583 5211
email: jrm@guldsmed.dk

Medlemsfordele - det får du også

Guldsmedebranchens Leverandørforening arbejder på mange fronter for at lette din hverdag. Vi bestræber os på at levere aktiv viden direkte til dig, så du kan prioritere og handle både på kort og på lang sigt.

Gennem dit medlemskab er du med til at sikre, at der arbejdes kontinuerligt for at beskytte smykkeindustrien og de dagsordner, der er vedkommende for dig.

Ædelmetallovgivning
Dit medlemskab er fx med til at sikre, at branchen er repræsenteret i ædelmetalnævnet (lovgivere) og er direkte medvirkende til at udvikle og sikre en kvalitet i den gældende ædelmetallovgivning.

Vi arbejder også internationalt mod en harmonisering af ædelmetallovgivning og sikrer, at der er dansk deltagelse i formuleringen af de vigtige 'Blue Books' - de globale standarder for perler, farvede sten, diamanter, ædelmetaller og gemmologisk Lab. Book.

Dansk Industri, Dansk Erhverv mfl.
Vi er både i Leverandørforeningen og via Guldsmedefagets Fællesråd tæt på Dansk Industri og Dansk Erhverv, ministerier, styrelser mv. Her medvirker du som medlem til, at vi som branche kan svare samlet, intelligent og professionelt på forespørgsler fra styrelser, ministerier og andre offentlige instanser som fx konkurrence- og forbrugerstyrelsen. Instanser, der alle kan påvirke din markedsvirkelighed.