Beryl
Navnet beryl menes afledt af det græske ord "beryllos". Den farveløse, transparente varietet, hvid beryl, blev tidligere slebet i en konveks (buer udad) form, som blev brugt af franciskanermunkene som forstørrelsesglas.
En stor del af de beryller, der anvendes som smykkesten, er lyse og pastelagtige, bortset fra smaragder, der kan være stærkt grøn.
Indeslutninger forekommer relativt hyppigt i form af røragtige kanaler, fingerprints, fjer og sprækker. Variateten smaragd optræder næsten altid med mange indslutninger.
Aqamarin
En lys blå til lys grønlig berylvarietet. Navnet hentyder til havvandets farve. Fra natures side er de fleste aquamariner grønlige.
Berylkatteøje
Katteøjeeffekt optræder i sjældne tilfælde i visse berylvarieteter. Effekten er forårsaget af tynde tætliggende kanaler, som er hvide i reflekteret lys.
Inden for beryl er Smaragd den mest eftertragtede og samtidig hører den til blandt de kostbareste af alle ædelsten. Der hersker usikkerhed om navnets oprindelse, men det er, som navnet kendes i dag, afledt af det græske smaragdos og det latinske "smaragdus" i betydningen grøn sten.
Smaragdens historie kan følges gennem flere tusinde år og omfatter en mangfoldighed af legender og overtro.
Smaragden har så godt som altid små synlige uklarheder, der kaldes smaragdens urtegård eller jardin.
Eventuelle uklarheder er medvirkende til smaragdens udprægede skørhed. Spændinger og sprækker i smaragden gør, at stenen let skades ved uhensigtsmæssig behandling og brug.
Granat
Navnet hentyder til ligheden med granatæblets røde frugtkerner og er afledt af det latinske ord "granatus", som betyder kornlignede.
Granat er fællesbetegnelsen for en stor gruppe beslægtede smykkesten.
Almandin er dybrød med et violet skær. Almandin har fået sit navn fra Alabanda i Tyrkiet, hvor disse granater blev forarbejdet til smykkesten i oldtiden.
Grosolar har fået sit navn fra det latinske "ribes grossularie" navnet for stikkelsbær.
Tasvorit er transparent, og kan variere fra lys til intens grøn farve.
Spesartin har fået sit navn efter det første findested, som var Spessartin i Bayern, Tyskland. Farven er gulligrød til brunrød. Bølgende, uregelmæssige og fjerlignende væskeindeslutninger er karakteristiske.
Pyrop
Navnet stammer fra det græske ord "pyropos", som betyder ildagtig. Med sin intense røde farve er det den bedst kendte sten i granatgruppen. Pyrop har relativt få indeslutninger, men der kan findes tynde krydsende rutilnåle og apatitkrystaller.
Feldspat
Navnet feldspat menes at stamme fra Tyskland. Det er kun ganske få varieteter af feldspat, som anvendes til smykkesten.
En smykkesten af feldspat er ret skør - den tåler ikke varme og ridses let.
Ceylon månesten er semitransperant til translucent. Farveløs til gullig med hvidlig eller blålig tone (adularescens).
Indisk månesten findes i hvid, rosa, lys til mørk rødbrun, brun, gul, orange, grønligbrun, grøn, gråblå til næsten sort med hvidlig adularescens (tone).
Korund
De to mest kendte varieteter af korund er rubin og safir, som i de bedste kvaliteter hører til blandt ædelstenenes allerfornemste klenodier. Det skyldes deres uovertrufne farveintensitet, deres holdbarhed og deres sjældenhed.
Den røde rubin og den blå safir har strålet fra kejser- og kongekroner helt fra oldtiden og op til i dag som smukke og kostbare værdighedstegn.
Korund er i sin grundform farveløs, men isomorfi medfører, at stenen findes i alle farvenuancer af blå, rød, grøn, gul, orange, purpur, violet, brun og sort. Den er særdeles holdbar med en hårdhed på 9, hvor 10 er det hårdeste. (Mohs' hårdhedsskala).
Rubin
De mest værdifulde rubiner har en meget intens rød farve. Rubiner af ædelstenskvalitet - mere end 2 carat - er meget sjældne. Større sten kan være dyrere end diamanter af tilsvarende vægt.
Helt klare rubiner er yderst sjældne. Karakteristiske indeslutninger af "silke" og/eller "fingerprints" ses ofte. Mindre klare sten kan indeholde fx farvede vækstlinjer, negative krystaller eller indeslutninger af andre mineraler.
Safir
Safirens blå farve skyldes jern og titan. Sammenlignet med rubiner er safirer over 2 carat mere almindelige. Farven kan variere fra mørk blå til lys blå. Mest eftertragtet er den intenst kornblomstblå safir, der ofte betegnes "Kashmirblå safir", fordi de bedste eksemplarer er fundet i Kashmir.
De bedste kvaliteter af safirer opnår priser på niveau med rubiner. Store safirer over 5 carat er ikke så sjældne som tilsvarende rubiner. Stenens størrelse har derfor mindre betydning for caratprisen.
Korundens øvrige farvevarianter kaldes for fantasisafirer - eller betegnes med deres farve:
gul safir - mange nuancer
grøn safir - mange nuancer
hvid safir - farveløs varietet
orange safir - kaldes også padparadsha
sort safir - opak mørk brun
violet safir - mange nuancer.
Kvarts
Kvarts optræder i rigtigt mange varieteter - det gælder både farve og tegning - og kan opdeles i tre hovedgrupper - se nedenfor.
Kvarts (grovkrystallinsk)
Der findes ikke udpræget karakteristiske indeslutninger i citrin, ametyst, røgkvarts og lemonkvarts.
Citrin findes som transparent gul, gulbrun, orange eller orangebrun kvartsvarietet. Farven skyldes jern. Mange citriner i handlen er lyse ametyster, der ved varmebehandling er blevet til citriner. Farven er som regel mørkere end de, der kendes fra naturen.
Ametyst varierer fra violet til rødviolet. Stenen er almindelig - også i større eksemplarer. Farvekvaliteten er meget varierende fra helt lyst til meget mørkt. Farven skyldes jern sammen med naturlig bestråling.
Røgkvarts er transparent gråbrun til grågul. Farven skyldes aluminium sammen med naturlig bestråling.
Lemonkvarts er en gul/grøn variation.
Kvarts (translucent)
De fleste chysopraser, der forhandles, er indfarvet grå agat. De indfarvede grønne agater er normalt mere massive i farven og skal være betegnet "farvet".
Rosakvarts findes semitransparent til semitranslucent. Farven skyldes formentlig titan og jern i forbindelse med naturlig bestråling.
Kalcedon er en translucent blå sten. De mest eftertragtede er de helt ensfarvede. Større eksemplarer er ret sjældne.
Kvarts (opak)
Agat består af vekslende lag af kalcedon, hvor hvert lag kan have sin egen farve. Alt efter udformning og tegning anvendes forskellige betegnelser, fx båndagat eller landskabsagat.
I mosagat minder indeslutningerne om mos. Indeslutningerne kan også være busk- eller trælignende formationer.
Tilsvarende agat er onyx opbygget af sorte og hvide agatlag. Slibes stenen udelukkende af henholdsvis den hvide eller den sorte farve, betegnes den sort agat (cabochonslib) eller hvid agat.
Opal
Navnet opal er oldindisk for ædelsten. Man skelner mellem forskellige varieteter. Fx opaler med farvespil, der betegnes som "ædelopal".
Opalens fysiske egenskaber kan variere stærkt afhængig af stenens vandindhold og porøsitet.
Ædelopal, der betegner opaler med farvespil, kan deles i forskellige typer, fx:
I sort opal (pladeslib) ligger farvespillet på sort baggrund. Afhængigt af graden af farvespil er sort opal den mest kostbare af alle opaler.
Opal på farvet baggrund. Prisen er forbundet med intensiteten af farvespillet, fx værdsættes specielt røde farveglimt højt.
Opal boulder - navnet er engelsk og betyder rullesten. De indvendige hulrum i rullestenen er udfyldt med opal.
Topas
Navnet "topas" kommer formentlig fra oldindisk "tapas", som betyder "ild eller glød" og er måske en hentydning til farven. Navnet har tidligere været brugt om mange gule og gyldengrønne sten, der for mange er indbegrebet af topasens farver. Men topas findes i en lang række farvevarieteter, fx farveløs, rosa, rød, lys til mørk rødorange, rødbrun til brun, gulbrun til gul, lys gulgrøn, grøn, blågrøn til lys blå, lys til mørk violet og rødviolet.
Topas har ingen varietetsnavne, men betegnes ved deres farve og mineralnavn, fx "gul topas". Dog anvendes ofte handelsbetegnelser som "sherry topas" for brune og gulbrune sten og "imperial topas" for rødlige og orange topaser.
Topas er skør på grund af fuldkommen spaltelighed i en retning og tåler ikke pludselige temperaturforandringer, men angribes ikke nævneværdigt af kemikalier. På grund af sin hårdhed (6,5 -7 ud af 10) er topas velegnet som smykkesten, når der anvendes en fatning, der tager hensyn til stenens spaltelighed.
De mest eftertragtede farver - og derfor de mest kostbare - er de varme farver, først og fremmest rød, rosa og rødlig orange. Intense gule og gulbrune farver er ligeledes eftertragtede.
Blå topaser er fra naturens side ofte meget lyse, hvorimod stråle- og varmebehandlede topaser kan opnå en intens blå farve. Disse er særdeles populære og skal betegnes som behandlede.
Turmalin
Kemisk set er turmalinen det mest komplicerede af alle ædelstensmineralerne. Det er tillige det ædelstensmineral, der har det største spænd af farvevarianter. De omfatter alle spektrets farver og nuancer fra helt farveløs til sort.
Et særligt karaktertræk hos turmalin er varieteter, hvor flere farver findes side om side i samme sten, nogle gange med bløde farveovergange, andre gange skarpt adskilt. Flere farver i en krystal kan give en effektfuld virkning.
Turmalin angives med sin farve efterfulgt af mineralnavnet, fx grøn turmalin, blå turmalin, farveløs turmalin etc.
Holdbarheden er relativ god. De fleste turmaliner er varmebehandlede. Behandlingen er stabil og kan ikke påvises.
Turmalin i ædelstenskvalitet facetslibes, ofte i trappeslib. Turmaliner med chatoyance og sten af ringere kvalitet cabochonslibes.