print.php?link_id=926

Fakta

I 1919 præsenterede den engelske matematiker Marcel Tolkowsky resultatet af sine videnskabelige beregninger, den såkaldte Tolkowsky-brillant "the ideal cut". Billedet viser en sammenligning mellem Tolkowskys slibning og Scan.D.N. Normalslib.

Forskellen mellem de to slib er begrænset til brillantens overdel. Tolkowsky-brillantens slib medfører en lidt kraftigere ild på bekostning af brillansen.

Hvis man betragter stenene fra oven, vil Scan.D:N. syne lidt større end Tolkowsky-brillanten, selvom de har sammen rondistdiamater.

Afvigelser

Større afvigelser fra normslibet skyldes som regel ikke en dårlig diamantsliber, men må tilskrives materialets store værdi. De rå diamantkrystaller er meget forskellige. Krystallernes form og eventuelle uklarheders placering er forhold, som diamantsliberen nødvendigvis må tage hensyn til. I princippet kunne man slibe en korrekt proportioneret diamant af enhver krystal ved blot at gøre stenen tilstrækkelig lille. Men en sådan fremgangsmåde ville medføre et så stort spild af det kostbare diamantmateriale, at prisen pr. ct. ville blive urimelig høj.

Diamantsliberen må derfor i større eller mindre grad fravige det ideelle. Det kan betyde en forringelse af lysvirkningen - og en sådan sten betegnes efter Scan. D.N.´s Slibeskala som "middel" eller "dårlig".

Slibegraden "dårlig" benyttes, når observatøren umiddelbart kan konstatere større forstyrrelser i lysvirkningerne. tilfælde.

Diamanters værdi

Diamanten er den mest eftertragtede og prestigefyldte af alle ædelsten Det er derfor den ædelsten, som er genstand for den grundigste værdibestemmende sortering.

Klarhed (Clarity)

Den tredje værdifaktor er klarhed. Diamanters gennemsigtighed varierer meget fra sten til sten. Ofte hindrer indre uklarheder, fx fremmedlegemer og spalteflader eller overfladeridser, i nogen grad lysets fri passage, hvorved transparensen nedsættes. Blot få procent indre uklarheder i en diamant nedsætter transparensen så meget, at den ikke kan anvendes som smykkesten, men i stedet må sælges som industridiamant.

Kun meget få diamanter er helt klare - og som følge heraf meget kostbare. En diamant, som er fuldstændig fri for indre og ydre uklarheder eruhyre sjælden og benævnes FL (flawless). Det betyder, at lyset uhindret kan passere gennem stenen.

Næsten alle diamanter her uklarheder eller indeslutninger. Jo flere indeslutnnger diamanten har, jo mindre sjælden er den.

Diamantklarhedsgraderne er:

FL (flawless) -absolut ingen ydre eller indre uklarheder

IF (internally flawless) - ingen indre uklarheder

VVS1-VVS2 (very, very small inclusions) - meget, meget små uklarheder

VS1-VS2 (very small inclusions) - meget små uklarheder

SI2-SI1 (small inclusions) - små uklarheder

P1-P2-P3 (piqué) - synlige uklarheder

Kun på sidste trin, P-graderne, eller piqué, er uklarhederne så store, at de kan ses med det blotte øje.

Slibning (Cut)

De tre C,er - vægt, farve og klarhed - er alle naturbestemte og betegnes som sjældenhedsfaktorer. Det fjerde C - slibningen - udføres af mennesker, og kan med rette kaldes en kvalitetsfaktor.

Der er slib - og der er slibning. Med slib mener man den form, diamanten er slebet i. Diamantens enestående optiske egenskaber kommer kun til fuld udfoldelse gennem slibningen. Det mest almindelige diamantslib er brillantslibet, som består af 58 facetter eller sider, der er placeret nøjagtig symmetrisk over for hinanden.

Det korrekt proportionerede brillantslib formår i højere grad end andre slibeformer at fremhæve lysvirkningerne: brillans, ild, glans og glimten, i smuk kombination.

Andre former for slib er navette- eller marguiseslib, dråbeslib, smaragdslib, ovalslib og hjerteslib.

Brillant med for flad underdel. Stenen mister meget af sin lysvirkning i midten og betegnes ofte som "fish eye" (fiskeøje). Brillant med for dyb underdel. Stenen syner mørk i midten - fordi lyset brydes ud af underdelen. Den betegnes ofte som "lumpy stone" (tyk sten).

Brillantslibets proportioner er afgørende for, hvor stor brillans og hvor kraftig ild der kan opnås i brillanten. Det er imidlertid ikke helt entydigt, hvad den optimale lysvirkning er. Nogle vil synes, at brillansen er den vigtigste lyseffekt, andre vil mene, at brillantens ild er den vigtigste.

Diamantsliberen kan på grund af naturens love ikke samtidig opfylde begge parters ønsker i lige høj grad og må derfor foretage en prioritering.

Scan. D.N.'s slibeskala er opdelt i hoved- og undergrader. Undergrader må kun anvendes i forbindelse med hovedgraderne - og bør kun benyttes, når diamanten vejer ½ ct. eller derover.

Slibegraden "særdeles god" benyttes for diamanter, hvor en øvet observatør ikke kan konstatere forstyrelser i lysvirkningerne.

Slibegraden "god" anvendes, når observatøren kan konstatere små, men betdningsløse forstyrrelser i lysvirkningerne.

Slibegraden "middel" benyttes, når observatøren umiddelbart kan konstatere forstyrrelser i lysvirkningerne.

Slibegraden "dårlig" benyttes, når observatøren umiddelbart kan konstatere større forstyrelser i lysvirkningerne. Også et mindre trænet øje vil kunne se en væsentlig forringelse af stenens skønhed.