Om vandfaste smykker

Alle metaller som fx guld og sølv er vandfaste, derfor er alle smykker af metal vandfaste.

Forgyldte sølvsmykker - og forgyldte smykker generelt - vil ved slitage miste belægningen, og især forgyldte sølvsmykker vil efter nogen tids brug få et gennemskin af sølvet. For at imødegå det anvender nogle producenter en PVD belægning, der giver en mere holdbar overflade.

Betingelsen for at anvende en PVD belægning på smykker af ædelmetal er dog, at smykket i sin helhed stadig har en holdighed, der er angivet i stemplingen.

Holdighed er en måleenhed, der angiver metallers indhold af ædelt metal. Måles i promille.

Læs mere om holdighed og stempling

Er mit smykke guld eller guldbelagt?