Diamanten er den mest eftertragtede og prestigefyldte af alle ædelsten. Det er derfor den ædelsten, som er genstand for den grundigste værdibestemmende sortering.
Klarhed (Clarity)
Den tredje værdifaktor er klarhed. Diamanters gennemsigtighed varierer meget fra sten til sten. Ofte hindrer indre uklarheder, fx fremmedlegemer og spalteflader eller overfladeridser, i nogen grad lysets fri passage, hvorved transparensen nedsættes. Blot få procent indre uklarheder i en diamant nedsætter transparensen så meget, at den ikke kan anvendes som smykkesten, men i stedet må sælges som industridiamant.
Kun meget få diamanter er helt klare - og som følge heraf meget kostbare. En diamant, som er fuldstændig fri for indre og ydre uklarheder er uhyre sjælden og benævnes FL (flawless). Det betyder, at lyset uhindret kan passere gennem stenen.
Næsten alle diamanter her uklarheder eller indeslutninger. Jo flere indeslutninger diamanten har, jo mindre sjælden er den.
Diamantklarhedsgraderne er:
FL (flawless) -absolut ingen ydre eller indre uklarheder
IF (internally flawless) - ingen indre uklarheder
VVS1-VVS2 (very, very small inclusions) - meget, meget små uklarheder
VS1-VS2 (very small inclusions) - meget små uklarheder
SI2-SI1 (small inclusions) - små uklarheder
P1-P2-P3 (piqué) - synlige uklarheder
Kun på sidste trin, P-graderne, eller piqué, er uklarhederne så store, at de kan ses med det blotte øje.
Slibning (Cut)
De tre C'er - vægt, farve og klarhed - er alle naturbestemte og betegnes som sjældenhedsfaktorer. Det fjerde C - slibningen - udføres af mennesker, og kan med rette kaldes en kvalitetsfaktor.
Der er slib - og der er slibning. Med slib mener man den form, diamanten er slebet i. Diamantens enestående optiske egenskaber kommer kun til fuld udfoldelse gennem slibningen. Det mest almindelige diamantslib er brillantslibet, som består af 58 facetter eller sider, der er placeret nøjagtig symmetrisk over for hinanden.
Det korrekt proportionerede brillantslib formår i højere grad end andre slibeformer at fremhæve lysvirkningerne: brillans, ild, glans og glimten, i smuk kombination.
Andre former for slib er navette- eller marguiseslib, dråbeslib, smaragdslib, ovalslib og hjerteslib.
Brillant med for flad underdel. Stenen mister meget af sin lysvirkning i midten og betegnes ofte som "fish eye" (fiskeøje). Brillant med for dyb underdel. Stenen syner mørk i midten - fordi lyset brydes ud af underdelen. Den betegnes ofte som "lumpy stone" (tyk sten).
Brillantslibets proportioner er afgørende for, hvor stor brillans og hvor kraftig ild der kan opnås i brillanten. Det er imidlertid ikke helt entydigt, hvad den optimale lysvirkning er. Nogle vil synes, at brillansen er den vigtigste lyseffekt, andre vil mene, at brillantens ild er den vigtigste.
Diamantsliberen kan på grund af naturens love ikke samtidig opfylde begge parters ønsker i lige høj grad og må derfor foretage en prioritering.
Scan. D.N.'s slibeskala er opdelt i hoved- og undergrader. Undergrader må kun anvendes i forbindelse med hovedgraderne - og bør kun benyttes, når diamanten vejer ½ ct. eller derover.
Slibegraden "særdeles god" benyttes for diamanter, hvor en øvet observatør ikke kan konstatere forstyrelser i lysvirkningerne.
Slibegraden "god" anvendes, når observatøren kan konstatere små, men betydningsløse forstyrrelser i lysvirkningerne.
Slibegraden "middel" benyttes, når observatøren umiddelbart kan konstatere forstyrrelser i lysvirkningerne.
Slibegraden "dårlig" benyttes, når observatøren umiddelbart kan konstatere større forstyrrelser i lysvirkningerne. Også et mindre trænet øje vil kunne se en væsentlig forringelse af stenens skønhed.