Koral - havets smykkesten
Koral er ligesom perler et organisk materiale fra dyreriget, blot med den forskel at koral på ingen måde kan kultiveres. Korallens rå form kan sammenlignes med et lille træ, dvs. den har en grenformet struktur med en ydre del, der svarer til barken på et træ. I “barken” lever små havdyr, der afsondrer et sekret gennem hvilket de opbygger et kalkskelet. Det er denne del - skelettet - der anvendes til smykker.
Koralgrenens størrelse afhænger af oprindelsessted. Der skelnes overordnet mellem rød middelhavskoral som kaldes “corallium rubrum “ og stillehavskoral som kaldes “corallium pacific”. Middelhavskoral kan opnå en højde på omkring 30 cm og en diameter på ca. 1,5 - 3 cm. Koralgrene fra Stillehavet er meget større. De kan i helt særlige tilfælde blive op til 1 meter og have en diameter på ca. 20 cm.
Når korallen er hentet op fra havet går særligt udddannede koralhåndværkere i gang med forarbejdningen af den. Koralgenene bliver udskåret, formgivet, udboret og poleret. Dele af koralpartiet bliver udskåret til særlige miniskulpturelle arbejder, kameer, blomster, dyr mv.
Korals hårdhedsgrad ligger på 3,5-4 på Mohrs skala. Det er derfor et rimeligt hårdt materiale med stor modstand overfor slid. Koral ændrer sig ikke, men kan med årene blive lidt mat hvorefter den blot kan poleres op igen.
Den koral der anvendes til smykker kaldes også ædelkoral og den har farver, som varierer fra forskellige rødlige og rosa nuancer til hvid. En væsentlig forskel mellem middelhavskoral og stillehavskoral er, at middelhavskorallen har en ensartet farve, mens stillehavskorallen har hvide årer eller pletter. Japanerne kalder disse årer for korallens sjæl. Synlige årer betragtes som defekter, der nedsætter korallens værdi på markedet.
Koral har været kendt i årtusinder. Helt tilbage til år 4000 f.v.t. har man fundet koral på statuer af sumeriske gudinder. Koral har været anvendt som smykke, til skulpturelle arbejder, som dekoration på folkedragter hos europæiske, afrikanske og asiatiske folkeslag, som betalingsmiddel hos orientalske købmænd , som medicin mod alskens sygdomme, som amulet og meget andet.